Et gennemtæret vandrør i en skjult vandinstallation fra 70’erne, blev startskuddet til en komplet renovering af to badeværelser i et rækkehus, beliggende i Risskov ved Aarhus.
Hurtigt stod det klart, at det store familiebadeværelse ikke var til at redde i sin oprindelige form. Det utætte vandrør under badekarret havde over længere tid forårsaget omfattende vandskader under gulvene og i væggene, hvilket betød at de gamle gulvbelægninger og underlag måtte fjernes helt ned til fundamentet for at eliminerer risikoen for skimmelsvamp og fugtskader fremadrettet.
For en optimal og lovlig vandinstallation, skulle de tidligere skjulte vandrør af stål, alle udskiftes med moderne Pex-rør, – og der blev samtidigt gjort klar til montering af et nyt gulvvarmesystem fra Roth som kunden ønskede.
Se det videre forløb af projektet herunder:
I tæt samarbejde med vores kunde blev husets store badeværelse og gæstebad først virtuelt indrettet og designet i 3D, således at vi kunne finde frem til den helt rigtige form og løsning for de to nye badeværelser, inden vi påbegyndte selve kloak-, murer-, og vvs-arbejdet!
Det indmurede badekar i huset store badeværelse blev fjernet og erstattet med en murede bruseniché med udvalgte fliser og glasdøre fra Dansani, samt brusearmatur fra Grohe. Den samme bruseløsning blev ligeledes anvendt i huset gæstetoilet med bad.
De gamle Ifö-toiletter blev udskiftet med Me by Starck hængeskåle fra Duravit og indbyggede cisterner fra Geberit med runde trykknapper.
Til de nye komplette vaskeskabe fra Laufen, faldt valget på berøringsfrie og vandbesparende håndvaskarmaturer fra Oras, for at sikre en høj komfort og god hygiejne i hverdagen.
Nye farver og ny komfort! Her er det færdige resultat!
Nyt badeværelse? Lad os hjælpe dig i mål med ideer og tanker omkring dit nye drømmebadeværelse.
Kom i dialog nu!
Kontakt vores badkonsulenter på telefon 8614100 eller benyt vores kontaktformular herunder for en mødeaftale – eller for en nærmere dialog omkring visualisering af dine badeværelsesdrømme!